Lav en LBK-perleplade og kom gratis til årets sidste kamp

Laver man en Lyngby Boldklub-inspireret perleplade kan man både komme gratis til fodbold og deltage i en konkurrence inde i familiezonen.  

Der er skruet helt op for julestemningen på Lyngby Stadion søndag eftermiddag, hvor der både er besøg fra julemanden, juletræ og alt, hvad der hører til.

Har du eller dit barn endnu ikke sikret billet til kampen, kan i med fordel kaste jer over perlepladerne derhjemme.

Viser du en Lyngby Boldklub-inspireret perleplade i billetskuret før kampen får du nemlig en billet til kampen mod Sønderjyske.

Tag derefter perlepladen med ind i familiezonen, hæng den på det store juletræ og deltag i konkurrencen om en fed kongeblå præmie.

Vi glæder os til at se en masse kongeblå og glade fans, der både er klar til at komme i julestemning og til at bakke drengene på banen op for sidste gang i år.

#SammenForLyngby

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

0
    0
    Din kurv