Søndag d. 1. december gælder det årets sidste kamp, og vi har sørget for, at du både kan kickstarte julen i familiezonen og bakke De Kongeblå op en sidste gang i 2024.
Der er skruet helt op for julehyggen på Lyngby Stadion og i vores familiezone forud for årets sidste hjemmekamp, hvor vi får besøg af Sønderjyske.
Familiezonen åbner kl. 12:00 og her vil der udover alle de sædvanlige sjove aktiviteter for hele familien være mulighed for juletræspyntning og køb af brændte mandler, så man kan komme i den helt rette julestemning.
Skal der endnu mere til for at få dig i julestemning, så kommer ingen ringere end julemanden på besøg kl. 12:30 og mon ikke, at han traditionen tro har en gave.
Kl. 13:30 tænder vi for det store juletræ i familiezonen, hvorefter det kl. 14:00 går løs inde på banen til et brag af en sidste hjemmekamp mod Sønderjyske.
Køb billet til søndagens kamp her.
#SammenForLyngby