Ved flere lejligheder har ChampagneUniverset og Kinopalæet mødt hinanden gennem partnernetværket i Lyngby Boldklub. Nu har de fundet sammen i et samarbejde.
Partnernetværket i Lyngby Boldklub står stærkt, og vi oplever igen og igen, hvordan virksomheder i netværket finder hinanden og skaber meningsfulde synergier.
En af succeshistorierne er historien om ChampagneUniverset og Kinopalæet, der ved flere lejligheder har mødt hinanden til kongeblå netværksarrangementer.
Kontakten har nu kastet et konkret tiltag af sig, der har givet værdi til begge parter, da ChampagneUniverset har leveret champagne til flere Kinopalæet-arrangementer. Kinopalæet har via ChampagneUniverset nu endda fået lavet sin egen velsmagende champagne.
Direktør i ChampagneUniverset, Kira Milan, glæder sig over det nye samarbejde og ikke mindst netværket i Lyngby Boldklub.
– Jeg synes, at det har været fantastisk at opleve det her samarbejde med Kinopalæet. Der var med det samme en god dialog og åbenhed omkring, hvordan samarbejdet kunne udvikle sig, og jeg synes, at det var spændende at kunne udvikle et unikt produkt sammen, siger Kira Milan, som ikke lægger skjul på sin begejstring over at være en den af partnernetværket i Lyngby Boldklub.
– Jeg er virkelig glad for at være en del af netværket i Lyngby Boldklub. Et stort plus ved det er, at det selvfølgelig har en stor volumen, og der er noget for alle typer virksomheder, fortæller hun.
Samarbejdet opstod efter dialog mellem Kira Milan og biografchef hos Kinopalæet, Morten Korsgaard, som ligesom ChampagneUniverset glæder sig over, at kontakten er opstået gennem Lyngby Boldklub.
– Vi havde et vellykket og unikt gastro-event i Kinopalæet, hvor Kira og ChampagneUniverset stod for en utroligt velsmagende champagne til stor glæde for vores gæster. Vi er enormt glade for, at netværket i Lyngby Boldklub er med til at formidle kontakter som den, vi har fået med Kira. Det understreger præcis, hvad et netværk skal kunne. Vi er glade for at fortsætte samarbejdet med ChampagneUniverset, og jeg er sikker på, der vil udspringe endnu flere gode relationer af Lyngby Boldklubs kongeblå netværk, fortæller Morten Korsgaard.
Vil du høre mere om netværket i Lyngby Boldklub og om, hvordan du bliver en del af det, så tøv ikke med at hive fat i enten vores chef for partnerskaber, Rikke Baden Andersen, eller head of business relations, Tobias Edelgren. Find deres kontaktinformationer herunder.
Læs desuden meget mere om det kongeblå netværks og dets muligheder her.
Chef for partnerskaber, Rikke Baden Andersen – rba@lyngby-boldklub.dk, 23427829.
Head of business relation, Tobias Edelgen – te@lyngby-boldklub.dk, 53775351.
Står din virksomhed og skal have lavet speciallavet champagne til et event, som kundegaver eller lignende. Så hiv endelig fat i Kira Milan fra ChampagneUniverset.
Direktør i ChampagneUniverset, Kira Milan – kira@c-universet.dk , 24608081.
#SammenForLyngby