Aksel Jørgensen og Valdemar Lykke i aktion for U18-landsholdet

Der er landskampspause for både senior og de ældste akademi-hold, og det betyder selvfølgelig, at der har været kongeblå spillere afsted på U-landsholdsamlinger i ugen. To af dem var Valdemar Lykke og Aksel Jørgensen, som begge var udtaget til U18-landsholdet.

Både onsdag og fredag mødtes Danmark og Finland i to kampe på Herlev Stadion. I gårsdagens opgør startede både Valdemar og Aksel inde og spillede en time af kampen. Det lignede længe en sejr til de rød-hvide, men to sene scoringer til finnerne gav dem en sejr på 2-1 med hjem.

Danmark scorede sit mål i 1. halvleg, hvor Valdemar Lykke var involveret. Lyngby-spilleren modtog bolden på egen banehalvdel og lagde en god bold ned bag den finske bagkæde, som blev opsnappet og lagt i nettet til 1-0.

Efter kampen fik vi også talt med Aksel Jørgensen om hans oplevelse af opgøret.

Jeg synes det var en okay kamp. Min oplevelse fra kampen var, at vi var dominerende i første halvleg i store dele. Vi kom frem til en del chancer og var tålmodige i vores spil. Vi manglede også den sidste skarphed, der gjorde, at vi kunne lukke kampen, udtalte Aksel efter.

Den første kamp mod Finland endte 2-1 til Danmark, hvor Aksel også fik et sent indhop.

Fantastisk med kongeblå spillere på U-landsholdene. Stærkt gået af de to drenge!

Akademiet præsenteres af Sydbank.

Foto: Kristian Sandal

FLERE NYHEDER

Cornelius solgt til IK Start

Åben træning: Vær med fra start på Lyngbys nye kvindeseniorhold

Q&A med Mikkel og Bjelland