MentorDanmark og Lyngby Boldklub har indgået et nyt partnerskab med fokus på at styrke unges uddannelsesmuligheder og generelle trivsel.
Unges trivsel er i højere og højere grad et tema i det danske samfund, og i Lyngby Boldklub ønsker vi at sikre vores akademispilleres trivsel så godt som overhovedet muligt, imens de balancerer deres spirende fodboldkarriere med deres sideløbende sociale liv.
Derfor har Lyngby Boldklub nu indgået et partnerskab med MentorDanmark, der fremover vil tilbyde støtte og vejledning til akademispilleres potentielle faglige og personlige udfordringer.
Med mentorstøtte fra MentorDanmark vil klubben bidrage til, at akademispillerne ikke kun lykkes på banen, men også opnår et stærkt fundament for fremtiden.
MentorDanmark bliver samtidig officiel partner for vores børneklub
Særligt tilbud i november
MentorDanmark tilbyder en ekstra skarp pris i november til alle, der kunne tænke sig at prøve kvalitetssikret lektiehjælp for en kortere periode og selv opleve forskellen.
MentorDanmark arbejder hver dag for at støtte børn og unge i deres faglige udvikling og give dem de bedste forudsætninger for succesoplevelser i skolen. Netop nu er de derfor klar med en ekstraordinær mulighed til familier, der ønsker at prøve kvalitetssikret lektiehjælp af.
I november tilbyder de således et kort forløb på 20 timer til kun 279,- kr. pr. time. Normalprisen er op til 359,- kr. Prisen er den samme for fysisk og online undervisning.
Du kan læse meget mere om tilbuddet og MentorDanmark her.
#SammenForLyngby