Tak for endnu en fantastisk lysfest

Torsdag aften afholdte Lyngby Boldklub den traditionsrige og årlig Lysfest på Frederiksdal Sinatur Hotel & Konference, og det var igen i år en fantastisk oplevelse for alle involverede.

Hvert år inviteres alle partnere i Lyngby Boldklub til den årlige lysfest, og igen i år blev den afholdt på smukke Frederiksdal Sinatur Hotel & Konference, hvor der var arrangeret et flot program.

Omkring 100 partnere havde taget turen til Sinatur Hotel & Konference, hvor der både blev netværket internt mellem partnerne og knyttet bånd med de kongeblå spillere, der også deltog i arrangementet.

Direktør Andreas Byder gav årets ‘state of the union’ om Lyngby Boldklub, og gav i samme forbindelse et par spændende nyheder, som vi ser frem til at kunne præsentere i den kommende tid.

Endelig stod også komikerne Anders Fjeldsted og Simon Væver for underholdning i form af Fjelles Fodboldbanko, der udløste masser af store grin undervejs.

Årets lysfest var den syvende af slagsen, og vi glæder os allerede til næste år, hvor vi igen kan invitere til lysfest.

#SammenForLyngby

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

0
    0
    Din kurv