Stævnesejr til de yngste akademi-talenter

I weekenden spillede akademiets yngste årgang stævne i Gentofte. U12-drengene spillede seks kampe og gik ubesejrede gennem dagen efter flere flotte præstationer og gode kampe.

I alt deltog ti U12-hold ved weekenden GFA Autumn Cup. Turneringen startede med to grupper af fem og fire gruppekampe af 20 minutter til hvert hold. De kongeblå drenge gjorde rent bord i deres gruppe med fire sejre og 14-3 i målscorer mod B93, Vejle, FA 2000 og Hvidovre. De gode kampe gav en førsteplads til Lyngby, som skulle møde KB i semifinalen.

Lyngby spillede en meget flot semifinale og var dominerende og chanceskabende hele vejen igennem. Holdet sikrede sig en 2-0 sejr i kampen og kunne med deres mange chancer godt have vundet større. De kongeblås scoring til 2-0 bør særligt fremhæves, der startede fra egen keeper og efter flot opspil endte på modstanderens baglinje, inden den blev sendt på tværs af feltet og i mål.

I finalen ventede værterne fra GFA, der også var gået ubesejret igennem deres fem første kampe. Lyngby kom godt fra start og kom igen foran 2-0. GFA kom dog tilbage i kampen og fik udlignet til 2-2 før slutfløjtet. Dermed skulle kampen afgøres i straffesparkskonkurrence, hvor Lyngby U12 var de skarpeste. Afslutningen bød også på to redninger fra Lyngby-keeperen, som var med til at sikre, at drengene kunne kalde sig vindere af turneringen.

En flot bedrift af U12, som selvfølgelig gav store smil på læben til de unge drenge, der var meget begejstrede og stolte over deres egen præstation.

Tillykke til U12!

Akademiet præsenteres af Sydbank.

#FremtidenErKongeblå

Overtidsnederlag i Aarhus

Truppen til kampen mod AGF

Gytkjær: Vi arbejder benhårdt på træningsbanen