Mikkel Vernon, som til daglig spiller på Lyngby Boldklubs U17-hold, er blevet efterudtaget til det danske U17-landshold, der i midten af oktober spiller to EM-kvalifikationskampe.
Det er med stor glæde, at vi kan fortælle, at Lyngby Boldklub har fået en ny U17-landsholdsspiller.
Mikkel Vernon er således blevet udtaget til det danske U17-landshold, der i midten af oktober spiller to vigtige EM-kvalifikationskampe.
Modstanderne er Luxembourg og Østrig, og de kampe vil blive spillet henholdsvis d. 9. og 15. oktober.
Mikkel Vernon er midterforsvarer med sin holdt store spidskompetence i hovedspillet, og det kan han altså nu få lov til at vise frem på højeste niveau for hans årgang.
Stort tillykke med udtagelsen til Mikkel.
Akademiet præsenteres af Sydbank.
#FremtidenErKongeblå
Foto: Kristian Sandal