‘Dani’ spillede en ny flot kamp på den centrale midtbane, hvor han tilmed i dag kronede præstationen med et flot mål. Fansene præmierede ham derfor fuldt fortjent med titlen som dagens bedste kongeblå spiller.
Lyngby Boldklub stillede i dag fra start med en central midtbane bestående af to akademi-spillere, der om nogen har kongeblå ind under huden.
En af dem var Casper ‘Dani’ Winther, og han spillede en ny flot kamp på midtbanen. I dag kronede han de flotte spillemæssige takter med en ægte frisparksperle af en scoring, da han i starten af anden halvleg gjorde det til 1-1.
Fansene stemte vanen tro på dagens Man of the Match over Lyngby Boldklub-appen, og her gav de ‘Dani’ flest stemmer.
Casper ‘Dani’ Winther præsenteres af C&C Travel.
#SammenForLyngby