To kongeblå talenter på U16 Future-landsholdet

Frederik Andresen og Joshua Misago spiller til dagligt på Lyngby Boldklubs U15-mandskab, og nu er de udtaget til U16 Future-landsholdet. 

I DBU-regi findes der landshold fra seniorniveau og ned til U16-årgangene. På U16-niveau findes Future-landsholdet, og det er et element DBU’s projekt om relativ væksteffekt. Sagt på anden facon, så er U16 Future-landsholdet tilegnet de spillere, der endnu ikke er nået så langt i deres biologiske udvikling.

Det er med stor stolthed, at vi kan fortælle, at både Frederik Andresen og Joshua Misago er blevet udtaget til U16 Future-landsholdet, der d. 1. oktober har samling og spiller en intern kamp.

Nuværende landsholdsspillere har tidligere været forbi U16 Future-landsholdet. Herunder kan blandt andet den tidligere Brøndby IF og nuværende Genoa samt landsholdsspiller Morten Frendrup nævnes.

Stort tillykke med den flotte udtagelse til både Frederik og Joshua.

#SammenForLyngby

Foto: Kristian Sandal

U14 med flot sejr over Farum

Highlights: Randers FC – Lyngby Boldklub

De Små Vikinger PLUS inviteres til træning med førsteholdet