Marcel Rømer håber på mere a la 2. halvleg i Aalborg, men kalder samtidig på, at der nu skal mere end gode præstationer til.
Det lignede længe, at De Kongeblå skulle have point med hjem fra Nordjylland i sidste uge efter en god præstation i især anden halvleg.
En AaB-scoring dybt inde i overtiden forhindrede dog det, og så var glæden over en flot anden halvleg pludselig begrænset.
Efter skuffelsen havde lagt sig og der er kommet perspektiv på præstationen i Lyngby-truppen, er der dog ifølge anfører Marcel Rømer stadig ting at tage med sig fra opgøret i det nordjyske.
– Jeg synes, at drengene spillede en rigtig flot anden halvleg i Aalborg, og jeg tror ikke, at der er to meninger om, hvorvidt vi burde have haft point med hjem til Lyngby. De 45 minutter kan vi selvfølgelig tage med os, og kan vi ramme det niveau igen i morgen, så kan vi også tage point fra AGF selvom, at de har set stærke ud, siger Rømer inden, at han fortsætter.
– Jeg synes egentlig, at vi i en del kampe har præsteret fint og til point, men vi er også efterhånden nået dertil, hvor vi skal have nogle point på kontoen. Vi skal selvfølgelig tage præstationerne med os og bygge videre på dem, men kynismen skal også til at frem, så vi ikke kun skal sidde her og snakke gode præstationer, slutter anføreren.
Der er kampstart i morgen kl. 16:00, og du kan fortsat nå at købe billet til kampen her.
Marcel Rømer præsenteres af Rudolf Freelance & Consulting.
#SammenForLyngby