Lyngby Boldklub forlænger med Gustav Mortensen

Gustav Mortensen har sat et ekstra år på sin kontrakt med Lyngby Boldklub, hvorfor han nu har kontrakt frem til sommeren 2027.

I Lyngby Boldklub vil vi lykkes med vores store talenter, og det er derfor med stor glæde, at vi kan offentliggøre, at vi har sat et ekstra år på Gustav Mortensens kontrakt således, at den nu først udløber i sommeren 2027.

Gustav Mortensen er pt. på udleje i Vendsyssel FF, hvor han får masser af værdifuld spilletid inden, at turen til næste sommer går tilbage til Lyngby Boldklub.

Fodboldchef Nicas Kjeldsen glæder sig over den store mængde spilletid samt, at der nu er kommet et ekstra år på kontrakten.

– Gustav har taget turen hele vejen op gennem vores Akademi, og han er en spiller, som vi tror meget på. Han får pt. en masse spilletid i NordicBet Ligaen, og det er enormt vigtigt for hans fortsatte udvikling, at han får en masse erfaring på seniorniveau i en stærk række. Vi tror meget på Gustav og hans fortsatte udvikling, hvorfor vi er glade for, at der nu er kommet et ekstra år på hans kontrakt, siger Nicas Kjeldsen.

Gustav Mortensen glæder sig tilsvarende også over både kontraktforlængelsen og hans ophold i det nordjyske.

– Først og fremmest er jeg virkelig glad for forlængelsen. Den giver endnu mere ro til, at jeg kan arbejde stenhårdt og udvikle mig i Vendsyssel, så jeg kan være klar til at slå igennem, når jeg kommer tilbage næste sommer, siger Gustav Mortensen, som også føler, at han er kommet godt fra land i sit lejeophold.

– Jeg kan mærke, at det giver mig rigtig meget at få kontinuerlig spilletid. Selvom træningsmiljøet i Lyngby naturligvis giver meget, så er det bare noget andet at komme ud og få minutter. Jeg er meget glad for lejeopholdet, og jeg er sikker på, at det kommer til at gavne mig på den lange bane, slutter Mortensen.

#SammenForLyngby

Kamp 1000: Det første danske mesterskab

U12-U14 på tur til Stockholm

Kæmpe gamer-tema på Lyngby Stadion