Gytkjær: Det er nu, at vi rykker sammen i bussen

Frederik Gytkjær appellerer til, at Lyngby-familien rykker ekstra tæt sammen i morgendagens kamp mod Vejle BK.

Der venter en utrolig vigtig kamp for De Kongeblå, når de fredag aften tager imod Vejle BK hjemme på Lyngby Stadion.

Lyngby Boldklub indtager 11. pladsen med to point efter seks kampe, og lige under ligger Vejle BK med nul point efter seks nederlag på stribe.

Kampen i bunden af 3F Superligaen er derfor i fuld gang, og selvom kniven så langt fra er for struben endnu, så appellerer Frederik Gytkjær allerede nu til, at man står ekstra sammen både i morgen og i den kommende tid.

– Det er virkelig nu, vi skal vise, hvad vi er lavet af i Lyngby Boldklub. Vi har før prøvet at ligge i bunden, så selvom vi ikke bryder os om det, så er det ikke noget, vi er bange for. Det er nu, at vi i Lyngby Boldklub er så pisse gode til at rykke sammen i bussen – både spillere og fans. Jeg håber virkelig, at Lyngby Stadion er klar i morgen, så vi sammen kan tage en vigtig sejr, siger Frederik Gytkjær.

Lyngby Boldklub og Vejle Boldklub spiller traditionelt set tætte kamp, og vi skal hele 10 år tilbage for at finde en kamp, der ikke enten er sluttet uafgjort eller er blevet afgjort med ét mål.

Gytkjær forventer ikke et anderledes kampbillede fredag aften.

– Det er to hold, der virkelig gerne vil ud at have den her sejr. Det kan sagtens blive afgjort af, hvem der vil det mest, for det er altid tæt mellem os. Vi skal være fuldstændig klar, og jeg håber, at vi kan få stadion med os fra første fløjt. Fredag aftenener på Lyngby Stadion er altid særligt, og det går vi benhårdt efter, at det bliver igen i morgen, slutter Gytkjær.

Frederik Gytkjær præsenteres af Replay.

#SammenForLyngby

Bliv klogere på Lyngby Boldklubs rekruttering og scouting på akademiet

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

0
    0
    Din kurv