Lyngby Boldklub forlænger med Valdemar Lykke

Talentfulde Valdemar Lykke er kongeblå frem til sommeren 2027, da han har sat sin signatur på en kontraktforlængelse.

Der er pt. masser af tidligere akademispillere i Lyngby Boldklubs førsteholdstrup, og det næste kuld er allerede godt på vej.

En af dem, der presser på er 16-årige Valdemar Lykke, der huserer på det talentfulde U19-mandskab, og han har nu sat sin underskrift på en kontraktforlængelse, der gør ham kongeblå  frem til sommeren 2027.

Akademichef Marcus Oxe glæder sig over, at Valdemar Lykke fortsætter sin flotte udvikling i Lyngby Boldklub.

– Valdemar er en stærk og gennembrudsstærk højreback med god fart og power. Han har taget nogle gode skridt i sin udvikling, og vi er rigtig glade for, at han fortsætter i Lyngby Boldklub, så vi sammen kan fortsætte med at lægge på, siger Marcus Oxe.

Valdemar Lykke kom til fra Virum til Lyngby Boldklub á 1921 inden han i overgangen fra U13 til U14 tog skridtet til Akademiet. Her har han udviklet sig til at være en profil på årgang 2007 med flere U-landskampe til følge.

Ifølge Marcus Oxe er det da også ekstra særligt for klubben, at en spiller, der har klubben så tæt inde under huden nu forlænger.

– Valdemar er et rigtig godt menneske, der virkelig har Lyngby Boldklub inde under huden, fordi han har været her så længe. Han har både spillet i moderklubben og på akademiet, så hans værdier stemmer rigtig godt overens med det, som vi står for her i klubben. Vi glæder os over, at han også i de kommende tre år er kongeblå, slutter Oxe.

Stort tillykke med kontrakten til Valdemar.

Akademiet præsenteres af Sydbank.

Karlsen: Godt i forhold til de ting vi arbejder med

God intensitet og spilleminutter til alle i årets første træningskamp

Karlsen: Jeg har aldrig set sådan en ild i øjnene

0
    0
    Din kurv