Fyld Lyngby Stadion igen: Frigiv din plads til Brøndby-braget

For anden hjemmekamp i træk forventes der fuldt hus på Lyngby Stadion, når vi på søndag tager imod Brøndby IF. Vi opfordrer til at frigive sin plads, hvis man som sæsonkortholder er forhindret i at komme til kampen.

Søndag aften venter der en ny stor kamp på Lyngby Stadion, når vi tager imod ‘drengene fra Vestegnen’.

Det forventes igen, at vi må tænde de røde lamper tæt på kampstart, hvorfor vi gerne vil opfordre alle sæsonkortholdere, der er forhindret i at komme på Lyngby Stadion på søndag, til enten at videregive sin billet til en kongeblå medfan eller frigive billetten, så det kan ryge i salg.

Lad os fylde Lyngby Stadion på ny, så Morten Karlsens tropper kan få den bedst mulige opbakning.

Sådan sender du sæsonkort som kampbillet:

Hvis man ikke kan komme til kampen, er det muligt at sende sit sæsonkort videre til den pågældende kamp.

Dette gøres på følgende måde.

Gå til lbk.eventii.dk

Login med e-mail og password

Hold musen over “Min profil”

Tryk på “Mine kort”

På dit sæsonkort er der 3 streger i top-højre hjørne

Tryk på stregerne og tryk “Send kort”

Indtast e-mailadresse på personen der skal modtage kortet

Frigiv plads til salg:

Hvis man ikke kan komme til kampen, er det muligt at sætte sin plads til salg, så andre fans kan købe pladsen til kampen.

Dette gøres på følgende måde:

Gå til lbk.eventii.dk

Login med e-mail og password

Hold musen over “Min profil”

Tryk på “Mine kort”

På dit sæsonkort er der 3 streger i top-højre hjørne

Tryk på stregerne og tryk “Frigiv plads”

Fuldfør bekræftelsen

Vi ses til et brag af en kamp søndag aften.

#SammenForLyngby

Foto: Fodboldbilleder.dk

20-0: Lokalplanen for nyt stadion stemt igennem

Kongeblåt talent udtaget til U17-landsholdet

Akademiet besøgte Philadelphia Union: En meget inspirerende tur