Øget fokus på rekruttering og spillerudvikling omkring førsteholdet

Staben omkring førsteholdet er på plads, men er før sæsonen blevet finjusteret ift. roller. Rollerne er blevet fordelt internt.

Hen over sommeren kom Morten Karlsen til Lyngby Boldklub som ny cheftræner og rundt om ham, har han langt hen ad vejen den samme stab, der var med til at sikre endnu en sæson i 3F Superligaen i sidste sæson.

Sommeren har dog budt på enkelte ændringer, hvor der er blevet finjusteret ift. roller omkring førsteholdet.

Mads Kristensen bliver First Team Coach

Både Mads Kristensen og Mikkel Beckmann fortsætter begge under Morten Karlsen, men det er med ændrede roller.

Mads Kristensen er ny First Team Coach, hvilket betyder, at han tager flere opgaver ude på banen, omkring spillet og ikke mindst omkring spillerudvikling, der er et område, som vi gerne vil styrke yderligere.

Mikkel Beckmann fortsætter som assistent, men vil også understøtte Daniel de Castros arbejde omkring rekruttering.

Større fokus på rekruttering

Daniel de Castro har i godt og vel fem år været i Lyngby Boldklub, hvor han både har været scout samt haft ansvar for analyse omkring førsteholdet.

Med ønsket om at blive endnu skarpere på rekrutteringsområdet, har vi valgt at ændre Daniel de Castros rolle, så han fremover kommer til at lægge alt sin fokus på netop det område.

Ændringen af De Castros rolle betyder samtidig en ledig plads omkring førsteholdets analyser, og den plads bliver udfyldt af den nu tidligere U19-træner, Bertram Gylling, som er ny assistent med ansvar for analyse.

U19-holdet vil fortsat blive styret af Piotr Haren.

Seks point ud af ni mulige i Farum

Abdullah Aslani er udtaget til nordmakedonske U18-landshold

Dommerne er også en del af fodboldfamilien

0
    0
    Din kurv