Lyngby Boldklub

Ny hjemme- og tredjetrøje er landet

Lyngby Boldklubs nye hjemmebane- og tredjetrøje er klar til den nye sæson. SELECT står sammen med Unisport for første gang for trøjerne til De Kongeblå.

Vi nærmer os med hastige skridt sæsonpremieren på Lyngby Stadion, og vi kan nu med stor glæde præsentere vores nye hjemmebanetrøje samt 3. trøje.

Lyngby Boldklub bliver for første gang klædt på af SELECT og Unisport, og de har sørget for en knivskarp trøje, hvor der både i krave og nederst på trøjen er en ribkant i navyblå og sandfarve. Logoet er igen i år i silikone.

Voksentrøjer kommer til at koste 599,- kr. imens børnetrøjer koster 549,- kr. Navn og nummer kan tilkøbes. Voksentrøjer er tilgængelige i størrelserne S-3XL, imens børnestørrelser går fra 4-14 år.

Trøjerne kommer hurtigst muligt til salg, men er endnu ikke tilgængelige på hverken Unisport eller fanshoppen. Det vil desværre heller ikke være muligt at købe trøjerne i fanshoppen til mandagens hjemmekamp mod FC København. Årsagen er forlængede leveringstider fra fabrikken og dermed problemer med at få trøjerne fragtet hjem. Vi beklager og håber på forståelse.

Trøjerne kan dog forudbestilles på Unisport, så man hurtigst muligt kan få fingrene i de nye flotte Lyngby-trøjer.

Forudbestil trøjerne hos Unisport her eller hos vores egen fanshop her. 

Hjemmebanetrøjen kommer i spil allerede på mandag mod FC København, imens tredjetrøjen vil blive brugt til kampen i 2. runde mod Sønderjyske. Årets udebanetrøje præsenteres senere på sommeren.

#SammenForLyngby

Voksen

Hjemmebanetrøje

Forudbestil trøjen nu!

3. Trøje

Forudbestil trøjen nu!
Børn

Hjemmebanetrøje

Forudbestil trøjen nu!

3. Trøje

Forudbestil trøjen nu!
Exit mobile version