Site icon Lyngby Boldklub

Træningskamp mod Hvidovre

foto (c) fodboldbilleder.dk

Lørdag spiller Lyngby sommerens anden træningskamp, når Hvidovre IF gæster Lyngby Stadion til 2 x 45 minutter samt en ekstra halvleg på 30 minutter.

I lighed med den første træningskamp mod Malmö FF forventes alle spilleklare førsteholdsspillere klar til opgøret. Ude med skader er dog Marcel Rømer, Rezan Corlu, Magnus Jensen, Mathias Kristensen og nytilkomne Mathias Hebo

Kampen spilles inde på stadion, og der vil til kampen være åbent for salg af kolde drikkevarer og vi tænder også grillen med Lyngby Pølser. Der er gratis entré til opgøret for alle tilskuere.

Kan du ikke være på stadion, så streamer Lyngby Boldklub alle sommerens træningskampe. Hold øje med de sociale medier for at få linket på kampdagen.

Exit mobile version