Ny kontrakt til 2026 – Jonathan Amon forbliver kongeblå!

Lyngby Boldklub forlænger kontrakten med Jonathan Amon, der dermed fortsætter i kongeblåt trods kontraktudløb denne sommer. Den nye aftale løber de næste to år.

Jonathan Amon kom til Lyngby sidste sommer med et erklæret mål om at komme tilbage på banen efter en årrække plaget af skader.

Lyngby Boldklubs dygtige fysiske stab lykkedes med præcis den mission – og særligt i foråret markerede Amon sig med flere gode kampe og en fast plads i startopstillingen. Derfor er det også en glad Nicas Kjeldsen, der i dag har underskrevet yderligere to år med den amerikanske profil:

”Vi er rigtig glade for, at vi er lykkedes med at få ’Johnny’ i gang hos os, og få ham tilbage på banen. Stor ros til vores fysiske stab, der har knoklet på i mange måneder – og som på den måde også bidrog til, at vi fik Amon tilbage på banen i foråret.”

”Amons tekniske kvaliteter, hans driblinger og hans fart viste han allerede prøver på i foråret, og han er kun blevet bedre i takt med spilleminutterne. Derfor har vi også en stor tro på, at han i den nye sæson kan sætte et endnu større aftryk i 3F Superligaen, blive en stor profil i rækken og på sigt også et salg for os” fortæller Nicas Kjeldsen.

Jonathan Amon fik debut for Lyngby ude mod Viborg i 2. spillerunde i sidste sæson, og spillede i sæsonen 2023/24 i 28 ud af 37 kampe. Han bed sig for alvor fast i foråret 2024, hvor han startede inde i de sidste 8 opgør.

Hovedpersonen glæder sig til at fortsætte i 3F Superligaen for De Kongeblå:

”Mit første år i Lyngby har været virkelig godt, og jeg har følt mig velkommen siden dag et. Jeg kom tilbage på banen og fik en del spilletid til sidst, og jeg føler jeg udvikler mig hver dag. Så det var naturligt for mig at forlænge kontrakten, og jeg er glad for at blive i Lyngby og bidrage til, at jeg selv og holdet kan tage næste skridt” fortæller Jonathan Amon.

Du kan høre mere fra Jonathan Amon og baggrunden for forlængelsen ved at klikke her!

Jonathan Amons nye kontrakt løber til 30. juni 2026. Jonathan Amons profilpartner er Sehgalgroup.

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

0
    0
    Din kurv