Lyngby Boldklub rokerer i performanceafdelingen

De Kongeblå omstrukturerer i performanceafdelingen frem mod den nye sæson.

Der arbejdes i Lyngby Boldklub hele tiden på at optimere og finde de afgørende procenter for, at både vores talenter på Akademiet og førsteholdsspillere kan præstere deres ypperste og udleve deres potentiale.

Frem mod den nye sæson er der derfor blevet omstruktureret i performanceafdelingen, hvor de næste sten skal lægges på den i forvejen flotte vej, der hidtil er blevet lagt.

Jeppe Høvsgaard er ny hovedansvarlig for den fysiske træning i Lyngby Boldklub, hvor han derfor vil have ansvaret for at sammenkoble og lede fysiske trænere, fysioterapeuter, ernæringsvejleder og læger samt eksterne i samme forbindelse.

Benjamin Mortensen er fortsat ansvarlig for førsteholdets fysiske træning, men vil nu få yderligere ansvar for strategien indenfor fysisk træning ned gennem klubben.

Gustav Mejdevi Ibsen kommer til fra FC Helsingør, og han får i Lyngby Boldklub rollen som U19-holdets og transitionsspillernes fysiske træner. Gustav vil også assistere Benjamin på A-holdet, når der er behov for det. Velkommen til Lyngby Boldklub til Gustav.

På U13, U14, U15 og U17 vil Frederik Dalgaard have ansvaret sammen med husets studerende, der vil hjælpe til ved behov.

Fra U17 og op til førsteholdet har vi stort fokus på fysisk data, og her vil Mads Broe fremover have sit primære fokus. Han vil dog ligeledes assistere med fysisk træning på U17 og U19-mandskabet.

Endelig er der kommet ny Team Manager for både førstehold og Akademi, da Henrik ’Mini’ Wendel Nielsen tiltræder i rollen.

#SammenForLyngby

Lyngby Boldklub skriver med Akademi-talenter

Forberedelserne er i fuld gang

Karlsen: Har taget gode skridt i den rigtige retning

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products