Site icon Lyngby Boldklub

Islandske topklubber besøgte Lyngby Boldklub

Lyngby Boldklub var onsdag eftermiddag vært for en række islandske topklubber, der fik et oplæg om klubbens flotte udvikling over de seneste fem år. 

Der var fint besøg på Lundtoftevej i onsdags, da klubberne fra den bedste islandske række besøgte Lyngby Boldklub.

På programmet var et oplæg om Lyngby Boldklubs udvikling over de seneste fem år set fra et kommercielt synspunkt, hvorfor det var Lyngby Boldklubs kommercielle chef, Kristian Maimann, der tog gæsterne igennem historien.

Som en del af oplægget var der især fokus på De Kongeblås udvikling inden for partnere og ikke mindst tilskuere, hvor der i sidste sæson blev slået tilskuerrekord. En rekord, der er godt på vej mod at blive slået igen i denne sæson,.

Tak til alle vores islandske gæster for en god dag med masser af udveksling af erfaringer.

Exit mobile version