Site icon Lyngby Boldklub

Lyngby BK var nomineret til Årets Virksomhedspris 2022

Lyngby Boldklub var en af blot fire nominerede til Lyngby-Taarbæks Årets Virksomhedspris 2022 på beskæftigelsesområdet.

Lyngby Boldklub er meget mere end en fodboldklub, og det var derfor med stor stolthed, at vi i dag var en af blot fire nominerede til Lyngby-Taarbæks virksomhedspris på beskæftigelsesområdet.

Indstillingen til prisen kom på baggrund af Lyngby Boldklubs engagement og sociale ansvar i forhold til at ansætte og eller fastholde ledige og/eller sygemeldte borgere på arbejdsmarkedet i Lyngby-Taarbæk kommune.

Henover 2022 spillede Lyngby Boldklub en aktiv rolle på jobcenteret, hvor der også blev gjort en stor indsats for at få flygtninge fra Ukraine i arbejde.

Prisen blev uddelt mandag formiddag, og det blev Scandic Eremitage Hotel, der løb med prisen for deres ligeledes store indsats for beskæftigelsen Lyngby-Taarbæk kommune.

Sammen for Lyngby!

Exit mobile version