Site icon Lyngby Boldklub

U15 rejser til Wien: Møder flere internationale hold

fodboldbilleder.dk

U15 skal henover weekenden prøve kræfter med flere store internationale hold, da de rejser til Wien, hvor de spiller fire kampe. Cheftræner Younes Pedersen glæder sig over, at hans drenge både får god læring på det fodboldmæssige og menneskelige plan på sådan en tur.

“I gruppespillet har vi Dinamo Zagreb fra Kroatien, Sturm Graz og Admira fra Østrig. Derefter spiller vi en placeringskamp med den anden gruppe, hvor det hollandske storhold PSV blandt andet er.”

“Vi tager afsted for at blive matchet på andre parametre, end vi gør herhjemme, hvor vi mere eller mindre kender alle modstandere og deres spillestile, så møder vi ofte noget andet, når vi er i udlandet.”

“Desuden er det godt for drengenes læring at møde andre kulturer, dommere og mennesker, så der er både god læring ift. det fodboldmæssige, men ligeledes det sociale og det menneskelige,” slutter U15-træneren.

Når turneringen er overstået opdaterer vi selvfølgelig på resultaterne – god tur!

Akademiet præsenteres af Sydbank og Dansk MiljøAnalyse

Exit mobile version