Site icon Lyngby Boldklub

Thor Høholt udlejes til Nykøbing FC

fodboldbilleder.dk

Lyngby Boldklub udlejer den unge forsvarsspiller Thor Høholt til Nykøbing FC til udgangen af 2022. I det seneste halve år har Høholt udlånt til B36 Tórshavn med stor succes, og nu kommer han til at få endnu flere minutter i benene.

Thor Høholt skal fortsætte sin udvikling i NordicBet Ligaen. Den 21-årige forsvarsspiller har i det første halvår af 2022 været udlånt til B36 Tórshavn på Færøerne, hvor det blev til en masse spilletid og 26 kampe.

Det er også tanken bag, at han nu bliver udlånt til Nykøbing FC i det næste halve år, forklarer fodboldchef Nicas Kjeldsen.

“Thor skal fortsætte sin gode udvikling og få endnu flere minutter på banen. Lejeopholdet hos B36 var meget positivt, og vi håber på, at det samme gør sig gældende hos Nykøbing FC, som vi har et rigtig godt forhold til.”

“Jeg er sikker på, at Claus Jensen og co. kommer til at tage sig godt af ham. Vi ved, hvad de står for, så aftalen er rigtig god for alle parter,” slutter Kjeldsen.

Høholt er noteret for fem kampe på Lyngbys førstehold og er kommet op gennem akademiet. Senest var han med i Future Cup-kampen mod OB.

Exit mobile version