Site icon Lyngby Boldklub

Lyngby forlænger med Zean Dalügge til 2024

Lyngby Boldklub og den 19-årige angriber Zean Dalügge forlænger samarbejdet til 2024. Hovedpersonen selv er glad for at fortsætte i Den Kongeblå efter et godt og spændende første halvår.

I vinters skrev vi under med kontraktfrie Zean Dalügge til sommeren i 2023, men nu har vi fået papir på hinanden lidt længere. Kontrakten er nemlig blevet forlænget til sommeren i 2024.

“Jeg har haft et lærerigt halvt år, hvor jeg er kommet mig godt efter min skade og fået masser af spilletid i benene på U19-holdet”, siger Zean Dalügge med et smil.

“Nu har jeg haft en god opstart sammen med førsteholdet, hvor vi har trænet hårdt og gjort det godt i testkampene.”

“Jeg er glad og stolt over at få endnu et år på min aftale. Jeg har det rigtig godt i Lyngby, hvor jeg har masser af plads til at udvikle mig og få mere erfaring på fodboldbanen,” afslutter Dalügge.

Dalügges profilpartner er Onboarding 2 Denmark

Exit mobile version