Site icon Lyngby Boldklub

500 gratis Kongeblå-huer og handsker til åbningskampen på lørdag!

Lørdag sparker vi forårssæsonen i gang på Lyngby Stadion med et brag af en kamp. FC Fredericia kommer på besøg, og i anledning af åbningskampen bliver der uddelt 500 gratis huer og handsker, så i kan holde varmen på stadion.

Alle klubber i NordicBet Ligaen har fået 500 huer og vanter i klubbernes egne farver og med navn på, som de kan give ud til deres første hjemmekamp.

Derfor kan i på lørdag være blandt de heldige på Lyngby Stadion, som får en Kongeblå-hue samt et sæt vanter før premierekampen mod FC Fredericia.

Der bliver nok rift om dem, så hvis i vil være blandt de heldige, så opfordres i til at komme i god tid. I kan sikre jer billet til kampen HER.

Vi åbner stadion kl. 10:45 med kampstart 12:45, hvor man kan lave en masse aktiviteter op til kampstart.

Temaet til kampen er fastelavn, så vi håber på at se en masse udklædte børn, der kan være blandt de heldige, som vinder udklædningspræmier.

Derudover vil børnene kunne slå katten af i Fanzonen før kampen, hvor der selvfølgelig vil blive kåret kattekonge og kattedronning.

Sidst, men ikke mindst, så bliver åbningskampen også premieren på vores splinternye Fog-hoppeborg, som fremover vil være fast inventar til vores hjemmekampe.

Program for lørdag:

Kamppartner er KonditorBager Bagsværd

 

Exit mobile version