Site icon Lyngby Boldklub

NY PARTNER: MOE ENGAGERER SIG

MOE | Rådgivende Ingeniører er en af de seneste nye partnere, der har valgt at engagere sig i og bakke op omkring Lyngby Boldklub. Kommunikationschef Rikke Gemzøe fortæller her hvorfor:
“I MOE engagerer vi os i lokalmiljøet, og vi vil gerne bidrage positivt til udvikling af det omkringliggende samfund. Det gør vi bedst ved at være tilstede og involvere os i projekter med vores samarbejdspartnere,” forklarer hun og fortæller om forventningerne til samarbejdet:
“Vi tilbyder vores medarbejdere fællesskaber gennem sport og kulturaktiviteter, fordi vi tror på, at vi er bedre, når vi kender hinanden godt. Vi støtter aktiviteter, der kan skabe gode relationer mellem vores medarbejdere og vores samarbejdspartnere.”

MOE | Rådgivende Ingeniører er en af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder med mere end 900 medarbejdere fordelt på landsdækkende kontorer og datterselskaber i henholdsvis Norge og i Filippinerne. Men ikke kun firmaets størrelse adskiller dem fra andre lignende virksomheder.
“Hos MOE er vi et fællesskab, der hjælper hinanden og kunden med at nå i mål,” slutter hun.

Mød MOE og se deres imponerende online showroom her.

#SammenforLyngby

Exit mobile version