Site icon Lyngby Boldklub

Miklos Molnar lover målgaranti til Lyngby Legends

Foto: fodboldbilleder.dk

Lyngby Legends nærmer sig efterhånden med hastige skridt. Legende-opgøret sparkes i gang fredag kl. 18:30, og den tidligere angrebsbomber Miklos Molnar er klar til kamp.

Sammen med en perlerække af andre Lyngby-koryfæer skal Miklos Molnar spille legende-kamp for Lyngby Stadion på fredag den 10. september. En oplevelse den tidligere angrebsprofil glæder sig til:

”Jeg tror, det bliver skægt og lidt mærkeligt, da det trods alt er næsten 25 år siden, at jeg var i Lyngby. Det er stort at være en del af legende-kampen, og folk skal nok huske på, at vi er blevet et par år ældre siden dengang,” siger Miklos Molnar.

”Jeg har kun de bedste minder fra netop Lyngby Stadion, så hvis jeg ellers kan finde støvlerne oppe på loftet, glæder jeg mig til at lave en kasse eller to. Der er som altid målgaranti, hvis boldene ellers bliver serveret på et guldfad, som de plejede at gøre,” slutter han.

Der er gratis entré på stadion, og der vil være åbent i boderne. Der er indmarch kl. 18:15 og kampstart 18:30.

Se de to legende-hold her: LEGENDS TRUPPER

Exit mobile version