Site icon Lyngby Boldklub

U15 ÅBNEDE MED SEJR I BRØNDBY

Foto: fodboldbilleder.dk

Den forgangne weekend bød masser af kampe for Lyngby-talenternes vedkommende. U15-drengene åbnede blandt andet ligaen med en sejr på 2-1 over Brøndby, mens U17 ligeledes besejrede de blå-gules U17-mandskab i en træningskamp.

Lyngbys U12-hold tog imod Farum Boldklub på hjemmebane lørdag, og det endte i et nederlag på 3-1. Lyngbyerne kom foran 1-0 på et straffespark.

U15-drengene åbnede ligaen med en udekamp hos Brøndby IF, og her leverede De Kongeblå en flot kamp, der sikrede en fornem 2-1-sejr.

U17-ligaen bød ikke på kamp i den forgangne weekend for Lyngbys vedkommende, men til gengæld spillede U17-drengene træningskamp mod Brøndbys U17-mandskab fredag. Her leverede De Kongeblå en rigtig stærk præstation og storsejrede med 6-1.

U19-holdet spillede lørdag eftermiddag hjemme mod Brøndby, og her tabte Lyngby-holdet med 3-1.

Cheftræner for U17-holdet Azad Corlu glæder sig over sit mandskabs indsats i træningskampen mod Brøndby:

”Man kan sige desværre var det ’bare’ en træningskamp, men drengene leverede en fantastisk præstation, som viste, at vi som hold har et rigtig højt topniveau,” forklarer Azad Corlu om sejren.

Exit mobile version