Site icon Lyngby Boldklub

NU RULLER STICKS’N’SUSHI IND SOM SAMARBEJDSPARTNER💙⚽🍣

General Manager Jens Riis fra Sticks’n’sushi fortæller, at han glæder sig til at blive en del af den kongeblå klub og vise klubbens flag i Hovedgaden.

“Vi har fået en mere lokal marketingstrategi, hvor alle 12 danske restauranter skal være mere lokalt orienterede, og her har jeg valgt Lyngby Boldklub som min hovedkontakt, da jeg mener, det vil give mig den bedste platform til at indgå nye samarbejder og styrke mit eget netværk til gavn for min forretning,” fortæller Jens Riis, der forventer at få en masse nye, spændende bekendtskaber og muligheder for tværfaglige samarbejder, der hjælper hinanden.

Sticks’n’sushi har et stærkt fokus på kvalitet og service i deres restauranter.

“En af de mest markante forskelle på os og andre er, at vi har et meget bæredygtigt servicekoncept, som har vist sit værd over de sidste 26 år. Vi gør meget ud af, at vores gæster føler sig tilpas og får den rigtige betjening,” forklarer han og slutter:

“Vi hyrer og træner for attitude og ikke evner, så vi altid har det rigtige personale, der passer ind i forretningen. Vi prøver at være innovative, men med respekt for de japanske værdier og traditioner.”

Bestil din lækre sushi her: https://sticksnsushi.com/da

#SammenforLyngby

Exit mobile version