Site icon Lyngby Boldklub

Rekordmange kongeblå akademidebutanter

I sæsonen 2020/21 har vi haft rekordmange akademidebutanter med hele 9 spillere fra vores ungdomshold, der har spillet sin første kamp på førsteholdet, og det er rekord mange i nyere tid. Dette understreger arbejdet med de unge spillere, som kan få chancen på førsteholdet, når de er klar.

Udover de 9 akademidebutanter har vi haft yderligere 7 tidligere akademispillere i aktion. Det er hele 16 spillere, hvilket er størstedelen af de spillere, vi har haft i aktion, og det er ikke tilfældigt mener transitionstræner, Jonathan Hartmann:

“Vi har haft rekordmange debutanter i år, og det er ikke bare noget vi gør for sjov. Vi har haft en rigtigt talentfuld gruppe, der præsterer når de træner med førsteholdet og på U19-holdet, og det er en fornøjelse at opleve. Det er nogle rigtigt talentfulde årgange, og det er vigtigt for deres fremtidige udvikling, at de hele tiden bliver matchet på deres respektive niveau,” fortæller Jonathan Hartmann

En af hemmelighederne er et rigtigt tæt samarbejde mellem akademiet, førsteholdet og den pågældende spiller. Vores strategi er, at have stort fokus på akademiet, og dette er et udtryk herfor – og vi er stolte af det,” fortæller han.

De yderligere 7 spillere, er nogle, der har været igennem samme transition, som de 9 debutanter fra denne sæson:

“Det er vigtigt, at have rollespillerne i truppen. De er forbilleder for alle de unge, og vi er stolte af, at kunne have så mange spillere, med Lyngby-DNA i truppen. Jeg er sikker på det styrker holdet og klubben,” afslutter Jonathan Hartmann.

De 9 debutanter er:

Derudover har følgende Akademispillere fået spilletid:

Exit mobile version