Site icon Lyngby Boldklub

Nederlag efter god kongeblå-fight

Foto (C): Fodboldbilleder.dk

Modstander: SønderjyskE
Spillested: Lyngby Stadion
Tid & dato: Kl. 18:00 onsdag d. 21 april

Onsdag aften tog De Kongeblå hjemme imod gæsterne fra SønderjyskE, i et opgør med vigtige point på højkant. Til opgøret var vores loyale fans vendt tilbage til Lyngby Stadion, da retningslinjerne per dags dato tillod det hvilket tydeligt kunne mærkes på stemningen omkring kampen. Kampen bød desværre på et nederlag, efter en kamp hvor Lyngby-holdet kæmpede godt hele vejen igennem til trods for undertallet i mere end en halvleg.

Superligaens mest bæredygtige trøje
FIND DEN NYE 3. TRØJE HER!

Gæsterne i front efter tæt første halvleg
Opgøret startede med Lyngby-holdet på bolden, hvor De Kongeblå tog initiativet i kampens indledning. Her tilspillede holdet sig den første chance i opgøret efter bare 4′ minutter, men måtte se forsøget gå forbi mål. Herefter kom gæsterne fra SønderjyskE bedre med, og var konstant farlige på dødbolde. Netop efter et hjørnespark kom gæsterne i front, da Marc Dal Hende bragede bolden i mål efter 16′ minutter.

Efter føringsmålet var det Lyngby-holdet der var tættest på en scoring, hvor først Kevin Tshiembe tog turen op igennem banen og fik spillet Jens Martin Gammelby fri men måtte desværre se chancen afværget af en SønderjyskE forsvarsspiller. Få minutter efter var det Victor Torp der ramte stolpen efter et frispark fra 25-meter ude, inden gæsterne til sidste i halvlegen kom bedre med igen. Med få minutter til pausen blev De Kongeblå reduceret til 10-mand, efter Marcel Rømers tackling var en tur forbi VAR.

Lyngby dominans trods undertal i anden halvleg
Efter pausen kom gæsterne i overtal bedst ud til de første minutter, hvor Sønderjyskes Emil Holm var tæt på efter et frispark på kanten af feltet. Herefter arbejdede De Kongeblå sig bedre ind i opgøret til trods for at være en mand i undertal, hvor specielt Magnus Warming konstant var udfordrende på kanten. Selvsammen Warming var tæt på at udligne efter 55′ minutter, hvor angriberen driblede to sønderjyder og fik afsluttet forbi gæsternes mål.

Med en halvtime igen satte Lyngby holdet sig på både spil og chancer, hvor først unge Emil Kornvig var tæt på at udligne til 1-1 efterfulgt af et forsøg fra Warming. Henimod kampens afslutning stillede SønderjyskE længere og længere tilbage og forsvarede føringen hjem og dermed endte kampen desværre med et 0-1 nederlag til Lyngby onsdag aften.

Bliv forårsklar i Lyngby Shoppen
FIND DIT MERCHANDISE HER!

Lyngby Boldklub 0-1 SønderjyskE
0-1, Marc Dal Hende, SE // 16′

Startopstilling: 
Thomas Mikkelsen – Svenn Crone, Kevin Tshiembe, Kasper Enghardt, Lasse Fosgaard – Marcel Rømer, Mathias Hebo, Emil Kornvig – Jens Martin Gammelby, Victor Torp, Emil Nielsen

Bænken:
Tobias Juul, Frederik Winther, Magnus Kaastrup, Casper Dani Winther, Christian Greko Jakobsen, Justin Shaibu & Magnus Warming

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter.

Foto (C): fodboldbilleder.dk

Exit mobile version