Site icon Lyngby Boldklub

De Kongeblå vinder sølv i årets eSuperliga!

Niklas Jakobsen, Lyngby BK

Søndag eftermiddag og aften skulle slutspillet i eSuperligaen afgøres, hvor titlen som danmarks bedste FIFA-hold skulle uddeles. Her var både pokalen, præmiepenge og en plads til klub VM på spil da et spændende slutspil skulle afgøres. Til finalestævnet var Niklas Jakobsen og Folmer Bjerre udtaget af coach Haller, hvilket viste sig at være en god taktisk beslutning af den dygtige FIFA-træner!

– Kvart- og semifinale kampene blev spillet bedst af to kampe med målscorer/udebanemål, ved lighed afgøres det i tredje opgør.
– Finalen blev afviklet i “bedst-af-tre” kampe, hvor målscorer ingen rolle havde på det samlede resultat.

Superligaens mest bæredygtige trøje
FIND DEN NYE 3. TRØJE HER!

Kvartfinale: Lyngby BK – AGF (4-1, 1-3)
Første step på vejen imod finalen, var to opgør imod AGF, hvor Niklas Jakobsen åbnede ballet med en overbevisende sejr i den første af to kampe i kvartfinalen, hvilket var nok til at sikre en plads videre i turneringen. I andet opgør imod AGF tabte Folmer snævert, hvilket sendte De Kongeblå videre til semifinalen med en samlet bedre målscorer.

Semifinale: Lyngby BK – AaB (2-1, 1-2 / Ekstra kamp 2-0)
Historien i semifinalen gentog sig, da Niklas Jakobsen endnu engang startede suverænt ud og sejrede i det første af to semifinale opgør med 2-1. Anden kamp tabte Folmer med samme resultat til favoritten Roberts fra AaB og dermed skulle finalebilletten uddeles efter en tredje og afgørende kamp. Her sejrede Folmer sikkert med 2-0 over Roberts, og dermed kunne den unge FIFA-spiller sende Lyngby-holdet i finalen!

Finale: Lyngby BK – FCK (2-1, 0-2, 2-3)
Første finale opgør var mellem brandvarme Niklas Jakobsen, der mødte sidste års vinder Lord Hjorth – her sejrede Jakobsen i det første af tre opgør, hvilket var første step på vejen til titlen. Andet opgør stod imellem Folmer og Marcuzo, som den rutinerede københavner vandt med 0-2 og dermed skulle finalen afgøres i den tredje kamp mellem de to mandskaber. Her mødte Folmer og Marcuzu igen hindanden efter lodtrækning, hvor Marcuzo for anden gang denne aften tog sejren og dermed kunne sikre FCK titlen.

Vi ønsker det kongeblå FIFA-hold stort tillykke med sølvet og den flotte sæson, anført af Coach Haller!

Bliv vinterklar i Lyngby Shoppen
FIND LYNGBY SHOPPEN HER!

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter.

Exit mobile version