Lasse Nielsen stopper i Lyngby Boldklub

Lyngby Boldklub har efter lange overvejelser besluttet ikke at forlænge kontrakten med forsvarsspilleren Lasse Nielsen, der dermed forlader De Kongeblå efter 18 begivenhedsrige måneder.

Lasse Nielsen blev hentet for halvandet år siden i svenske Trelleborg, og blev hentet da Lyngby Boldklub så ind i et forårsprogram hvor holdet skulle undgå at rykke ned i 2. division. Som bekendt endte det med Superliga-oprykning og overlevelse efter første sæson – med Lasse Nielsen i truppen hele vejen. Og sportschef Birger Jørgensen erkender da også, at det har været svært at sige farvel til en Lasse Nielsen, der er blevet del af Lyngby-fortællingen:

”Vi er alle sammen blevet Lasse Nielsen-fans her i huset, han er en fantastisk fyr og en rigtig god ambassadør for hele vores projekt. Vi kigger dog ind i et efterår med kun tretten Superliga-kampe, og der er stor konkurrence på hans position, hvor der også presses på nedefra på akademiet. Så i en kombination af mange parametre har vi valgt, ikke at forlænge med Lasse” fortæller Birger Jørgensen.

Cheftræner Christian Nielsen udtaler:

“Det er en stor personlighed, som forlader os. Lasse har bidraget så meget i kampe, men især også i træningsmiljøet. Han har været i stand til at give sin viden og erfaring videre til de næste, og løfte hele vores miljø og niveau til et helt nyt sted. Det er en kæmpe kvalitet at kunne det som spiller og menneske, og det sætter vi virkelig stor pris på” fortæller Christian Nielsen.

Hovedpersonen selv er afklaret, men ærgerlig over at skulle stoppe i Lyngby:

”Det har virkelig været en god tid både på og uden for banen, og jeg har nydt at komme i klubben hver eneste dag. Jeg er ærgerligt, men afklaret – og nogle gange er det måske det bedste at stoppe på toppen, og aflevere Lyngby et bedre sted end da jeg kom til for halvandet år siden, og vi lå og flirtede med nedrykningsstregen til 2.division.”

”Jeg er en lille brik i en historisk klub, men håber alligevel, at jeg har fået sat nogle aftryk, der vil blive husket. Jeg ønsker alle i klubben det bedste fremover og håber, at vores veje krydses igen en dag” fortæller Lasse Nielsen.

Lasse Nielsen kom til Lyngby fra Trelleborg i vinteren 2019, og har haft lidt af et forløb hos De Kongeblå. Forsvarsspilleren blev straks alvorligt skadet i sin første træningskamp i kongeblåt, men kæmpede sig dog forbilledligt tilbage og stod – uden megen kamptræning i benene – klar til den første kamp efter vinterpausen i 1. division.

Han scorede siden i sin hjemmebanedebut mod Thisted, og var hele foråret var han fast mand hos Lyngby-holdet, der som bekendt rykkede op efter et historisk comeback. Lasse Nielsen spillede de sidste kampe med en mindre skade, der skulle vise sig værre en antaget – og derfor missede han også en stor del af Superliga-kampene sidste efterår. Tiden i Lyngby sluttede dog optimalt af med to gange 90 minutter mod Hobro og en fornyelse af Lyngbys Superliga-eventyr.

Lasse Nielsen nåede i alt 24 kampe og 2 scoringer for Lyngby Boldklub, der ønsker Lasse Nielsen al mulig held og lykke fremover.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products