Styrket akademi – Lyngby Boldklub stiger til 3,5 licens-stjerner

D. 12. maj meddelte DBU, at Lyngby Boldklub er blevet tildelt 3,5 stjerner i DBUs licenssystem for herreungdom. Dermed stiger Lyngby Boldklub med en halv stjerne fra sidste år, og rangerer i top otte af talentudviklingsklubber i Danmark, hvilket betyder, at Lyngby Boldklubs akademi- og U19-hold fortsætter med at spille med i de bedste danske fodboldrækker.

Dagen var mødt med stor spænding i Lyngby Boldklub, da klubben skulle følge op på det flotte resultatet fra sidste år, og derfor var der også stor glæde at spore hos Talentchef Nicas Kjeldsen med DBUs tildeling, da det blåstempler det store talentarbejde, der bliver lavet i Lyngby Boldklub og viser en styrkelse af akademiet:

“Vi ser det som et positivt skridt i det rigtige retning, og vi er selvfølgelig mega glade og stolte, da vi er steget fra sidste år og dermed tættere på vores mål i vores 3-årsplan om fire stjerner. Det var imidlertid hvad, vi regnede med og arbejdede hen imod, men det gør ikke følelsen af glæde mindre. Talentarbejde er et essentielt led i strategien i klubben, og derfor er det fantastisk at score så højt på nogle objektive parametre målt mod vores kollegaer i landet. Det er skønt, at det kæmpe arbejde for alle i og omkring klubben bliver anerkendt, fordi de fortjener en kæmpe ros for deres store indsats, og det er på baggrund af det, vi har opnået det flotte resultat. “Licens-dagen” er en dag om året, hvor vi kan fejre og måle os med de andre, men de andre 364 dage bruger vi den internt og som et værktøj, så vi kan forbedre vores produkt og lykkes med 100% af vores talenter” fortæller Nicas Kjeldsen.

Adm. Direktør Andreas Byder er også begejstret for DBUs tildeling:

“Vi er utrolig stolte af, at DBU endnu en gang har valgt at tildele en høj score i deres licenssystem, og at vi er steget fra sidste år. Det bekræfter os i, at vi har fat i noget rigtigt, og at vores strategiske arbejde bærer frugt på talentområdet, hvor vi følger vores strategi og 3-årsplan. Derudover er det et stort skulderklap til de ildsjæle, der hver dag er med til at skabe og forme morgendagens talenter til dansk fodbold i Lyngby Boldklub, og det giver os bare endnu mere blod på tanden i forhold til at forbedre os. Vi har selvfølgelig også nogle udviklingspunkter, særligt omkring vores faciliteter, hvor vi er langt bagud. Her er vi i en dialog med kommunen om at forbedre faciliteterne, da det vil kunne løfte niveauet endnu mere” fortæller Andreas Byder.

Det er anden gang, det nye licenssystem er i brug, og der er i alt tildelt stjerner til 47 licensklubber, hvor Lyngby Boldklub altså er placeret på en flot ottendeplads.

Licenstildeling sker hvert år, og du kan læse mere om systemet på DBUs hjemmeside ved at klikke her.

Foto (c) fodboldbilleder.dk

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products