fbpx

Lyngby Boldklub er med igen, når eSuperligaen skydes i gang d. 13. oktober!

I sidste sæson spillede Lyngby Boldklub ikke prangende FIFA, da det blev til en sidsteplads i eSuperligaen – men der er kommet nye knapper i controlleren. Til denne sæson er der blevet hentet en række nye FIFA-spillere ind, som forventes at kunne spille Lyngby Boldklub i eSuperligaens ’Finals’, som kræver minimum en 8. plads i grundspillet. Finale-eventet bliver i år spillet i Forum Horsens d. 7. december.

“Vores målsætninger er at komme i finals. Med de nye spillere vi har hentet ind, forventer vi at komme i top 8 i Danmark. I sidste uge kom vores nye Alexander ”Lillelys” Laustrup i top 100 i verden, hvor han gik ubesejret igennem en ’Weekend League’ på 30 kampe – som den første dansker nogensinde. Vi skulle meget gerne få en bedre sæson end sidste sæson.” – udtaler coach Mikkel Haller

Til den kommende sæson er Lyngby Boldklub vokset med tilgangen af hele tre nye ansigter – Alexander ”Lillelys” Laustrup, Oliver ”Don Oli” Kamp Mikkelsen og Ibrahim ”Ibo Bacha” Al-Bacha. Hvis sidstnævnte lyder bekendt, så tager du ikke helt fejl, Ibrahim Al-Bacha er nemlig i familie med FIFA-verdensmesteren Mohamad Al-Bacha, som også spiller i eSuperliagen.

Der er udsigt til en spændende sæson for Lyngby Boldklub, med de nyankomne professionelle FIFA-spillere. eSuperligaen bliver sparket igang på søndag d. 13 oktober, hvor Lyngby Boldklub har en hjemmebanefordel i hele grundspillet, da alle kampene bliver spillet i Kongens Lyngby.

De første otte runder ser således ud:

Søndag d. 13. oktober 2019 kl. 18.30
OB – Lyngby Boldklub

Mandag d. 14. oktober 2019 kl. 20.45
Lyngby Boldklub – Hobro IK

Søndag d. 20. oktober 2019 kl. 19.30
AC Horsens – Lyngby Boldklub

Mandag d. 21. oktober 2019 kl. 20.45
Vejle Boldklub – Lyngby Boldklub

Søndag d. 27. oktober 2019 kl. 18.30
FC Helsingør – Lyngby Boldklub

Mandag d. 28. oktober 2019 kl. 20.45
Brøndby IF – Lyngby Boldklub

Søndag d. 3. november 2019 kl. 18.00
Lyngby Boldklub – Randers FC

Mandag d. 4. november 2019 kl. 18.00
FC Midtjylland – Lyngby Boldklub

Hvis du kunne tænke dig at være publikum og se Lyngby Boldklubs kamp for top 8, kan du se alle grundspilkampe i Lyngby hos BMW / Jan Nygaard på Firskovvej 33.
Du kan få gratis billetter til eSuperligaen HER

Bliv Superliga-klar i Lyngby Shoppen – Find dit merchandise gennem linket
Shop dit merchandise her

Læs også: Alle pladser er frigivet – Køb dit sæsonkort nu

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter.

Foto: Per Kjærbye / Fodboldbilleder.dk