Lyngby Boldklub sælger talent til Everton

Lyngby Boldklub har altid været kendt for de unge talenter, og rigtigt mange får debut på klubbens førstehold. Det ses blandt andet i 1. division nu, hvor 12 af 23 spillere er af egen avl. Men der er også talenter i Lyngby, der tager skridtet videre i fodboldverdenen lang tid før, de når at spille minutter for førsteholdet. Det gælder eksempelvis Frederik Sørensen (Köln) Jacob Bruun Larsen (Dortmund) og Lasse Schøne i Ajax – og nu melder en ny spiller sig ind i selskabet af spillere, der tager skridtet i en ung alder.

16-årige Sebastian Kristensen, der til daglig er U17-spiller i Lyngby Boldklub, skifter således udenlands til sommer. Det er den engelske Premier League-klub Everton, der har købt forsvarsspilleren direkte fra Lyngbys akademi, og han kommer til at skulle indgå hos deres ungdomsafdeling Everton U23.

”Vi har en målsætning på akademiet om at udvikle spillere i fire spor, og et af de spor peger mod udlandet i en ung alder. Vores historik er entydig på dette område, og nu træder Sebastian i nogle store fodspor. Vi er glade for Sebastians udvikling og hans hårde arbejde, der nu bærer frugt i form af et flot skifte. Samtidig er vi stolte over, at vi igen har været med til at udvikle en spiller, der er interessant for klubber på øverste niveau” fortæller sportschef Birger Jørgensen.

Helt i tråd med strategien

Lyngby Boldklub, familien og Everton har været i dialog et godt stykke tid, og forløbet har overbevist alle parter om, at skiftet er det rigtige for den 16-årige spiller.

”Everton har fulgt Sebastian tæt, haft ham til prøvetræning og har hele vejen igennem vist format og vilje i forhold til at få tingene til at gå op. Familien og Sebastian har også selv været grundige, så selvom det er et stort skridt, så er det velovervejet. Vi græder med det ene øje over at sende spillere så tidligt af sted, men ser det samtidig også som en god mulighed og noget vi gerne vil støtte vores talenter i, i de cases hvor det giver mening for alle parter.” fortæller Birger Jørgensen. Han og talentchef Nicas Kjeldsen, der er ansvarlig for klubbens akademi, ser Sebastian Kristensens skifte til Everton som endnu en succescase for De Kongeblås talentudvikling:

”Vi har sagt højt, at vi vil basere vores klub på talentudvikling og ungdomsfodbold, som en del af vores nye vision. Hos os har talenterne – historisk og i nutiden – en særlig plads, og derfor er vi ekstra glade, når vores akademi får den anerkendelse at andre klubber henvender sig. Det gælder uanset om det er en spiller som Sebastian, der tager tidligt ud, eller en spiller som Yussuf Poulsen, der får mange kampe på førsteholdet, tager til udlandet og nu er en profil i Bundesligaen.”

”Vi skal kort sagt lykkes med alle vores talenter. Både dem som kommer tidligt afsted, dem som når at komme ind på førsteholdet, dem som ender med at blive her og spille mange kampe, og dem, som ikke kommer igennem nøglehullet, men som vi har en uddannelsesmæssig og fodboldmæssig forpligtelse til at hjælpe videre bedst muligt. De skal alle sammen have noget med fra vores akademi. Det her rammer præcis i den åre af strategien, vi har i forhold til talentarbejdet, hvor vi vil lykkes med 100% af vores talenter” fortæller Nicas Kjeldsen.

Salget af Sebastian Kristensen effektueres endegyldigt til sommer efter bestået lægetjek. Indtil da fortsætter forsvarsspilleren på Lyngbys U17-hold, hvorefter han skal indgå hos Evertons U23-hold.

Køb din billet til kampen mof NFC, så sparer du både tid og penge! Klik her: https://shop.lyngby-boldklub.dk/kampe/lbknyk100319

Du kan også sikre dig en fast plads på Lyngby Stadion her: https://shop.lyngby-boldklub.dk/season_cards

Læs også: Vind matchworn-gear og kom til danseworkshop søndag!

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products