fbpx

Søndag var det igen tid til fodbold på Lyngby Stadion, da Hvidovre IF gæstede De Kongenblå i en spændende kamp om vigtige point. Hvidovre kom til kampen med en sejr fra sidste runde, Ligesom vi selv hentede en sikker 3-0 sejr i sidste weekende over FC Fredericia, på et hattrick af topscorer Jeppe Kjær. Den tidligere Lyngby-profil, Kim Aabech, vendte tilbage til Lyngby Stadion, i en kamp der havde spænding til det sidste.

Se det nyeste afsnit af “Sammen For Lyngby” og kom med bag kulissen i afsnit 5
Find afsnittet her

Chance fattig første halvleg uden mål
Første halvleg startede stille ud, uden de store chancer og to hold med fokus på strukturen de første 10 minutter. Derefter begyndte der at komme chancer til begge mandskaber, hvor den største tilfaldt Jeppe Kjær der efter godt sammenspil med Danni König kom alene igennem med Hvidovre-målmanden, men måtte se sin afslutning reddet. Herefter bølgede kampen frem og tilbage hvor der var løse chancer til begge mandskaber, med Lyngby mest i boldbesiddelse. Hvidovre fik tilspillet sig deres største mulighed i kampen efter 35′ minutters spil, da Rasmus Larsen blev spillet fri men misbrugte den store chance tæt på mål. Der var ikke flere større chancer resten af halvlegen, og vi kunne dermed gå til pause med stillingen 0-0

Kristian Lindberg sikrede sejren med to minutter igen
Anden halvleg startede ud med stor tænding, hvor der blev gået til den i duellerne. Hvidovre startede halvlegen med overtag i boldbesiddelsen og fik i de første 10′ minutter presset Lyngby-mandskabet i bund. Herefter kom De Kongeblå bedre med i kampen. Lyngbys første store chance i anden halvleg, stod Magnus Westergaard for da han med en afslutning fra kanten af feltet var tæt på at bringe Lyngby-mandskabet i front. Rezan Corlu var tæt på al scorer kampens første mål, da hans afslutning blev rettet af og snød Hvidovre-målmanden. Desværre for De Kongeblå gik det afrettede forsøg centimeter ved siden af og ud til et hjørnespark. I kampens overtid fik Kristian Lindberg, sendt kuglen i mål efter at være blevet skiftet ind. Dermed kunne Lyngby tage en 1-0 sejr og alle tre point med fra opgøret.

Bliv klar til foråret i Lyngby Shoppen – Find dit merchandise gennem linket:
Shop dit merchandise her

Lyngby Boldklub 1 – 0 Hvidovre IF
Tilskuertal: 1.410

Målscorer:
1-0, 91′ / Kristian Lindberg

Startopstilling:
Danni König, Jeppe Kjær, Rezan Corlu
Magnus Westergaard, Frederik Gytkjær, Martin Ørnskov
Nicklas Mouritsen, Lasse Nielsen, Marcus Backmann, Lasse Fosgaard
Thomas Mikkelsen

Udskiftere: Oskar Snorre, Gustav Marcussen(Ind 65 –> Jeppe Kjær), Emilio Simonsen(Ind 65′ –> Frederik Gytkjær), Kristian Lindberg(Ind 83′ –> Magnus Westergaard), Mads Carlson, Gustav Harlev & Frederik Winther

Køb billet til Cirkusrevyen her og støt Lyngby Boldklub
https://cirkusrevyen.dk/billetsalg/lyngby-boldklub

Læs også: Studieboliger og moderne stadion på vej i Lyngby

Læs også: Lyngby flåede Fredericia i 3-0 sejr

Læs også: Video: FC Fredericia – Lyngby BK højdepunkter

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter

Foto: (C) Fodboldbilleder.dk