Site icon Lyngby Boldklub

Lyngby bliver partner i Røgfri Fremtid

Partnerskabet ”Røgfri Fremtid” er dannet af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, hvor organisationer, politikere og borgere står sammen for at skabe en røgfri fremtid for kommende generationer. Den sag vil vi gerne støtte op omkring i Lyngby Boldklub, hvorfor vi er blevet en del af partnerskabet.

Det betyder, at Faxe Kondi Fanzonen på Lyngby Stadion vil være røgfri i fremtiden. Kommerciel direktør Andreas Byder ser tiltaget som positivt, hvor man gerne vil sikre et røgfrit område på Lyngby Stadion, hvor børn og unge kan lege:

”Vi vil gerne have plads til alle på Lyngby Stadion, og ved dette tiltag kunne vi skabe et område, hvor børn og unge kan lege uden at skulle blive eksponeret for tobaksrøg. Det vil kun være i Faxe Kondi Fanzonen, da det er her børn hovedsageligt opholder sig på stadion, og vi er glade for at kunne støtte et projekt, der skaber en sundere fremtid for vores ungdom i Danmark” siger den kongeblå direktør.

Skulle man have lyst til at lære mere om partnerskabet eller selv blive en del af det, så kan man læse mere ved at klikke her.

Kunne du have interesse i at blive partner i Lyngby Boldklub, kan du kontakte kommerciel direktør, Andreas Byder, på tlf. nr. 2623 6366 eller e-mail: ab@lyngby-boldklub.dk eller Partner- og netværkskoordinator, Rikke Baden Andersen, på tlf. nr. 2342 7829 eller e-mail: rba@lyngby-boldklub.dk.

Exit mobile version