Site icon Lyngby Boldklub

Husk at forny dit sæsonkort! En dag tilbage?

Vi er trådt ind i juli måned, hvilket betyder at sæsonstart ikke er langt væk. Hvidovre IF venter den søndag den 29. juli kl. 13:45, og vi kan ikke vente med at komme i gang. Masser af kongeblå fans har fornyet deres sæsonkort indtil videre, og der er også kommet godt med nye fans til. Til dem der ikke har fornyet deres sæsonkort, så skal de huske at få det gjort. Man har til og med søndag den 8. juli til at sikre ens personlige plads, som man havde sidste sæson. Efter den 8. juli ville alle pladser være tilgængelige i det åbne salg.

Du kan forny sit sæsonkort her.

Ny abonnementsordning
Som noget nyt er det nu muligt for at tegne sit sæsonkort på en abonnementsordning. Det gør, at man kan betale et fast, lavt, månedligt beløb og derved have adgang til hjemmekampene på Lyngby Stadion. Minimumsbindingen er 6 måneder.
Køb dit sæsonkort her.
Det vil naturligvis stadig være muligt at købe og betale sæsonkortet med et engangsbeløb. Se priserne for sæsonen 2018/19 nedenfor:

Engangsbeløb Abonnement**
Voksen, ståplads 900 kr. 75 kr. pr. mdr.
Studerende, ståplads 600 kr. 50 kr. pr. mdr.
Pensionist, ståplads 600 kr. 50 kr. pr. mdr.
Voksen, fast siddeplads 1200 kr. 100 kr. pr. mdr.
Studerende, fast siddeplads 900 kr. 75 kr. pr. mdr.
Pensionist, fast siddeplads 900 kr. 75 kr. pr. mdr.
Børn under 14 år – De Små Vikinger Gratis
Børn under 14 år – De Små Vikinger + fast siddeplads 300 kr. 25 kr. pr. mdr.

Du kan købe sæsonkort til Lyngby Stadion lige her.
*) Børn under 14 kan melde mig sig ind i den nye børneklub De Små Vikinger og få gratis adgang til alle hjemmekampe på Lyngby Stadion, men skal barnet have reserveret siddeplads med navn på sædet, skal man købe sæsonkort.

**) Ved køb af abonnement er der en min. bindingsperiode på 6 mdr. derefter er opsigelsesperioden løbende mdr.+1 mdr. Opsigel skal sendes via mail på: shop@lyngby-boldklub.dk

Sæsonkortet gælder til ALLE hjemmekampe i NordicBet Ligaen, DBU Pokalen og andre turneringer Lyngby Boldklub deltager i.

Du kan købe dit eget personlige sæde på Lyngby Stadion her.
Få rabat hos lokale virksomheder med dit Lyngby Boldklub sæsonkort
Som noget særligt i år introducerer vi specielle rabatordninger for fans med sæsonkort til Lyngby Boldklub. Vi vil gerne kreere værdi for både vores partnere og fans, og derfor har vi i samarbejde med en del af vores partnere sikret rabatordninger, hvor man med sit kongeblå sæsonkort kan spare penge og samtidig støtte det lokale forretningsliv. Foreløbigt har Theis Vine, KonditorBager Bagsværd, Nærum cykler, Restaurant Shangri-La, Virum Installation, HB Catering og La Vecchia Enoteca meldt sig på banen, og der er flere på vej.
Læs også: Lyngby Boldklub introducerer ny børneklub – “De Små Vikinger”
Læs også: Kampprogram fastlagt – Lyngby starter hjemme i lokalopgør mod Hvidovre
Læs også: Lyngby lejer offensive kræfter i AS Roma
Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook, Instagram og Twitter.

Exit mobile version