Site icon Lyngby Boldklub

Lyngby Boldklub har trukket Hedensted IF i pokalen

Foto: Fodboldbilleder.dk

Der har denne formiddag været lodtrækning til DBU Pokalens tredje runde, og her blev det bestemt, at De Kongeblå i deres første pokalkamp i denne sæson skal stå overfor Danmarksserieholdet Hedensted IF.
Hedensted IF slog i pokalturneringens anden runde Aarhus Fremad fra 2. Division 1-0. Holdet skrev med det resultat historie, de er nemlig aldrig før nået så langt som i år i DBU Pokalen.
Som lavest rangerede hold er Hedensted IF på hjemmebane. Hedensted IFs hjemmebane er Hedensted Stadion, som er beliggende mellem Vejle og Horsens.
Kamptidspunktet er endnu ikke fastlagt, men tredje runde står til afvikling den 19.-21. september.

Exit mobile version