Site icon Lyngby Boldklub

HIK kommer på besøg i første træningskamp

Foto: fodboldbilleder.dk
 
HIK kommer på besøg i første træningskamp
Lyngby-spillerne har ikke været i kamp siden den 10. december, da de sluttede efteråret af mod Silkeborg, men i morgen skal de igen have 90-minutter i benene, når formen skal prøves af mod HIK.
 
Den første testkamp målrettet mod den kommende forårssæson står for døren, når Hellerup IK i morgen kommer forbi Lyngby. Kampen spilles klokken 12:00 på kunstgræsbanen og er den første i 2017 for De Kongeblå.
 
HIK spiller til dagligt i nedrykningspillet i 2. division, hvor de har overvintret på en fjerde plads, så der burde være niveauforskel mellem de to hold. Kampen er ydermere et klassisk lokalopgør mellem to traditionsklubber fra Nordsjælland.
 
Lyngby-spillerne skal forberede sig mod et spændende forår, hvor de skal forsøge at følge op på de flotte præstationer, som de leverede i efteråret.
 
David Nielsen og Thomas Nørgaard råder over en næsten skadesfri Lyngby-trup med ganske få skavanker, hvor spillerne er kommet friske tilbage fra ferien, og kan forvente spilletid i kampen. Det bliver spændende at se, om skarpheden stadig er på plads.

Exit mobile version