Site icon Lyngby Boldklub

Hele tre Lyngby-spillere på U19-landsholdet

Foto: fodboldbilleder.dk
 
Hele tre Lyngby-spillere på U19-landsholdet
Når U19-landsholdet til januar drager mod Cypern på træningslejr, så er Jens Odgaard, Gustav Marcussen og Oskar Snorre alle med i træner Henrik Clausens trup.
 
Lyngby Boldklub har altid lagt meget vægt på talentarbejdet, og det flotte arbejde bliver belønnet i den trup, som U19-landstræneren, Henrik Clausen, netop har udtaget. Her er de tre talentfulde-spillere Jens Odgaard, Gustav Marcussen og Oskar Snorre alle i den trup, der fra 16. til den 23. januar tager på en uges træningslejr til Cypern.
 
De tre unge-spillere har alle været med inde omkring David Nielsens Superliga-mandskab i løbet af efteråret. Jens Odgaard har flere Superliga-kampe på cv’et, og de to andre har været en del af den daglige træning med de voksne Superliga-profiler på Lundtoftevej – samt været inde omkring holdet i forbindelse med reserveholdskampe og pokalkampe.
 
Alle tre spillere er kendte navne omkring diverse danske ungdomslandshold, men det er faktisk kun Gustav Marcussen, der tidligere har spillet minutter for U19-landsholdet. Det bliver spændende at følge udviklingen for de unge Lyngby-talenter, der alle kan være kommende profiler for De Kongeblå.

Exit mobile version