Site icon Lyngby Boldklub

Fire Lyngby-talenter udtaget til U16-landsholdet

En ny sæson for talenterne er skudt igang – og dermed er det også tid til udtagelsen af træningssamlingen for det nye U16-landshold. Her har Lyngby fire talentfulde spillere med.
DBU har for første gang sat navne på de spillere fra årgang 2000, der er i spil til en plads på DBUs ungdomslandshold. En bruttotrup på 36 spillere mødes den 1. september i Tilst ved Århus hvor landstræner Per Holm for første gang ser spillerne an i landsholdsregi. De 36 spillere spiller i Tilst intern træningskamp i 3×40 minutter.
I truppen er der blevet plads til fire spændende Lyngby-navne fra U17-holdet. Det drejer sig om målmanden Alexander Jensen, forsvarsspilleren Adam Sørensen (billedet), midtbanespilleren Rasmus Beyer samt angriberen Oliver Bjerregaard.
Træningssamlingen skal forhåbentlig gøre landstrænerteamet klogere på årgangens kunne og gøren inden holdet igen mødes den 15.-16. september. U16-landsholdet spiller i efteråret desuden to træningskampe mod Ungarn – det sker den 6. og 8. oktober i henholdsvis Skive og Vildbjerg.

Exit mobile version