Site icon Lyngby Boldklub

Christoffer Boateng udtaget til U19-landsholdet

Lyngbys Christoffer Boateng er udtaget til det danske U19-landshold. Boateng og landsholdskollegerne skal op imod Montenegro.
Det danske U19-landshold forbereder sig i denne uge på de kommende EM-kvalifikationskampe i juni måned. Det sker med to venskabskampe på udebane mod Montenegro, og her har Lyngbys U19-spiller Christoffer Boateng fået en plads på holdet.
Boateng deltog for første gang i landsholdssammenhæng i sidste måned, hvor det blev til debut, mange minutter og ros for indsatsen på turen til La Manga, hvor Danmark spillede tre kampe mod Portugal, Norge og Polen. Christoffer Boateng fik spilletid i alle tre kampe, og nu venter der altså flere oplevelser i rødt og hvidt.
Den 18-årige offensivspiller rejser med truppen til Montenegro allerede idag – kampene spilles tirsdag og torsdag.

Exit mobile version