Site icon Lyngby Boldklub

Malmö genvinder GF Cuppen for U19-hold

Malmö FF genvandt lørdag aften U19 GF Cup efter en sejr på 3-0 over sydafrikanske Bidvest Wits.
Med en overbevisende 3-0 sejr genvandt Malmö FF deres U19 titel her til eftermiddag. Holdet fra det skånske blev overmand for de symaptiske Bidvest Wits fra Sydafrika i kampen om sejren. Malmö FF overvandt et tidligt rødt kort og førte allerede ved halvleg 3-0, hvor også sydafrikanerne fik et rødt kort at se, sådan at 2. halvleg startede med 10 mand på hvert hold.
Finalens spiller blev kåret efter kampen, og valget faldt på Bidvests anfører med nummer 56 Phumlani. Kampen om 3. pladsen blev en målrig affære mellem naboerne Lyngby og AB, hvor værterne trak sig sejrrigt ud af kampen med 4-3.
Turneringschef Martin Felbo udtaler efter den 32. og sidste kamp i dette års turnering stor tilfredshed med igen at have set international fodbold på Lyngbys baner med vanligt højt niveau: "En stor tak skal lyde til spillere, ledere, dommere og frivillige for igen i år at have været medvirkende til at gennemføre en turnering på øverste ungdomsniveau. Forberedelserne til næste års turnering starter på mandag – og vi glæder os allerede".

Exit mobile version