Site icon Lyngby Boldklub

Lyngby vinder U17-finalen efter straffespark

Efter en intens GF Cup-uge var det to hold fra Brøndby og Lyngby der var nået frem til finalen. Finalen blev en taktisk forestilling, hvor man godt kunne mærke, at de to hold var trætte efter det tætte program.
Efter 80 minutter og forlænget spilletid var stillingen fortsat 0-0. Derfor skulle kampen afgøres på straffespark og her trak Lyngby det længste strå efter en gyserafslutning, der sluttede med 9-8 i kongeblå favør.
Dermed kommer pokalen ”hjem” til de kongeblå og Lyngby stiller derfor op til næste års turnering som forsvarende vindere. Traditionen tro blev finalens bedste spiller kåret og valget faldt på Brøndbys anfører Emil Welcher. Malmø FF blev en fortjent nummer 3 efter en 5-2 sejr over Randers Freja, efter at have været bagud 2-1 ved pausen.
U19-finalen, der blev sparket igang kl. 16, står mellem Malmö FF og Bidvest Wits fra Sydafrika.

Exit mobile version