Site icon Lyngby Boldklub

Debut-sejre til Guldbrandtsen og Stückler

Det danske U16-landshold spillede i denne uge de første kampe med den nye årgang. Det betød debut til to Lyngby-spillere, Victor Guldbrandtsen og Daniel Stückler, der blandt andet kom på scoringstavlen.
Det nye danske U16-landshold med Lyngby-spillerne Daniel Stückler og Victor Guldbrandtsen i truppen spillede i denne uge landskamp i Tjekkiet, hvor danskerne tørnede sammen med tjekkerne to gange.
Begge opgør endte med sejr til Danmark. Den første kamp endte med en sikker sejr på 4-1 og ved den lejlighed var Daniel Stückler med fra start. Angriberen spillede de første 51 minutter, mens Victor Guldbrandtsen måtte vente med sin debut til den anden kamp mellem de to nationer.
Den blev særdeles målrig og endte med en sejr på hele 7-4 til Danmark. Victor Guldbrandtsen startede på banen og spillede hele kampen i det danske forsvar. Daniel Stückler blev skiftet ind efter en times spil og scorede sit første landskampsmål, da han lukkede kampen med scoringen til 7-4.
Landstræner Per Holm var glad for turen til Tjekkiet og satte efterfølgende disse ord på turen: "Det er en stor præstation at vinde to kampe i sådan et dobbeltlandskamparrangement. Vi får vist, at holdet kan lave mål mod en rigtig god nation, og at gruppen gerne vil dygtiggøre sig. Det er en gruppe spillere, som har stor passion, og som viser en enorm iver for at vinde fodboldkampe" udtaler Per Holm til DBUs hjemmeside.
Næste opgave for U16-landsholdet er i november måned, hvor landsholdet spiller to kampei Portugal.

Exit mobile version