Sejr mod Silkeborg!

Foto (c) Per Kjærbye

Husk du kan tage med Lyngby Fans til Silkeborg for at støtte De Kongeblå drenge søndag den 13. maj kl. 14:00. Du kan læse mere og tilmelde dig her: http://events.lyngbyfans.dk/
Der var nærmest sommerstemning på Lyngby Stadion, da solen havde meldt sin ankomst, og graderne havde sneget sig lige på den anden side af 20 celsius. Aftenens kamp stod mellem Lyngby Boldklub og Silkeborg IF i første opgør ud af to i Alka Superliga playoff, hvor masser af spændte Lyngby fans havde fundet vej til Lundtoftevej, og de havde smurt sangstemmerne klar til kamp.
Kampens indledning bar præg af, at det var en kamp af stor betydning, hvor begge hold var afventende i deres angreb, men der var masser af energi i løb og tacklinger. Silkeborg var det første hold, der truede netmaskerne, hvor Vladimir Rodic kom til baglinjen og lagde den indover, men Lyngby-forsvaret afværgede. Lyngby-holdet var mest på bolden i den første halvdel af halvlegen, men de manglede lige det sidste, og flere optræk til chancer blev stoppet ved offside-kendelser.
Lyngby-mandskabet spillede sig stille og roligt i gang, som halvlegen skred, og efter en lille halv time kom Jeppe Kjær til baglinjen, og hans indlæg var lige ved at blive rettet i Silkeborg-målet. Efter 38 minutter måtte Gustav Marcussen gå ud efter at have fået et slag, og han blev erstattet af Adam Sørensen. Der kom ikke flere chancer i første halvleg, og de to hold kunne gå til pause med 0-0.
De 22 spillere kom ud til en himmel badet i rosa, hvor det var udeholdet, der kom bedst fra start, og de pressede på i Lyngby-enden, dog uden at de blev rigtig farlige. Lidt ligesom i første halvleg spillede De Kongeblå sig i gang, som tiden gik i kampen, og de havde flere gode omstillinger, som blev forpurret af en vaks Silkeborg-fod. Silkeborg fik kampens største chance efter 60 min. Efter et hjørne fik Lyngby-holdet ikke clearet ordentligt, og bolden blev clearet i sidste øjeblik.
Få minutter senere gik Lyngby Stadion imidlertid amok, da Herolind Shala bragede De Kongeblå foran 1-0. Kjær spillede ham fri i dybden, og fra en svær vinkel kanonerede han bolden i Silkeborg-målet til føring for hjemmeholdet. Ikke mange øjeblikke senere kunne Lyngby fansene gå helt i ekstase. Martin Ørnskov kom højest på et hjørne, og inde under mål stod Kjær, der fikst headede bolden i mål uden chance for Silkeborg-målmanden.
Desværre holdt den stilling ikke længe, da Silkeborg fik tilkendt straffe efter 73 minutter. I Lyngby-målet kunne Snorre ikke gøre noget, og dermed stod den 2-1 til hjemmeholdet. Silkeborg pressede virkelig på mod slutningen af kampen, men Lyngby-holdet stod bravt imod, og de holdt stillingen hjem til slutfløjt. Dermed vandt Lyngby kampen 2-1, og de har et godt udgangspunkt for returkampen.
Kampfakta: Lyngby Boldklub – Silkeborg IF 2-1 (0-0)
7’ Sammy Skytte (gult kort)
37’ Herolind Shala (gult kort)
38’ Lyngby Boldklub udskiftning: Gustav Marcussen (ud) – Adam Sørensen (ind)
64’ 1-0 Herolind Shala
68’ 2-0 Jeppe Kjær
73’ 2-1 Davit Skhirtladze (straffe)
74’ Silkeborg IF udskiftning: Sammy Skytte (ud) – Marc Rochester Sørensen (ind)
76’ Lyngby Boldklub udskiftning: Herolind Shala (ud) – Simon Vollesen (ind)
80’ Lyngby Boldklub udskiftning: Jeppe Kjær (ud) – Kim Ojo (ind)
83’ Silkeborg IF: Davit Skhirtladze (ud) – Dennis Flinta (ind)

Husk du kan tage med Lyngby Fans til Silkeborg for at støtte De Kongeblå drenge søndag den 13. maj kl. 14:00. Du kan læse mere og tilmelde dig her: http://events.lyngbyfans.dk/
Læs også: Alle mand til Silkeborg!
Se også: Video – Nørgaard: Jeg var bare glad
Læs og se også: Video – Jelle: Det er fedt at vinde
Se også: Højdepunkter: Kongeblå-sejr mod Silkeborg IF

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products