U15 og U13 havde lærerig oplevelse ved turnering i Grækenland

I sidste uge var både U15- og U13-holdet fra Lyngby Boldklubs akedemi på udenlandstur, da de spillede Elite Neon Cup 2018 i Grækenland. Turen var en gentagelse af sidste års succes, og formålet var at blive matchet mod nogle stærke modstandere og samtidigt ryste de to hold tættere sammen. Det var også en test i forhold til forberedelse, restitution og præstation i flere kampe på kort tid.
U15 var endt i gruppe med AEZ – Champions, Olympiacos FC og Panionios FC, og U13 var i gruppe med FC Tirana, Olympiacos FC og Panionios FC. Begge hold endte på tredjepladen i deres grupper, og de skulle derfor spille om sekundære placeringer i turneringen, hvor de endte som henholdsvis nummer 10 og 9 i turneringen. Du vil kunne læse mere uddybende om kampene længere nede i artiklen.
Turen og turnering var dog stadig en rigtig god oplevelse, og akademichef Nicas Kjeldsen berettede om gode lærepenge, masser af sjov og nogle spillere der var blevet testet i at være ”professionelle” fodboldspillere:
”Det var en rigtig god tur, hvor man kom lidt væk fra de vante omgivelser, og man mødte nogle nye og dygtige modstandere. De var gode på nogle af de parametre, som vi kender hjemmefra, men de var også kynisk stærke og målrettet mod at vinde” siger Kjeldsen, der så et todelt formål med turen, som både handlede om udvikling på og udenfor banen.
”Formålet med turen var todelt. Dels at rejse sammen med to hold, hvor U14 ikke kunne komme med, da det kun var et to-holdsstævne. Det var første tur udenlands for vores U13-gruppe, og det er rigtig god læring at være af sted med nogle ældre, der har prøvet det før. Så var det også at blive matchet op imod modstandere på et højt niveau og med lidt andre spillestile end herhjemme” lyder det fra akademichefen, der videre fortæller:
”Det første lykkedes vi rigtig godt med, hvor vi havde en rigtig god tur udenfor banen. Mange tog erfaringer med hjem, som de kan bruge fremadrettet både spillere og trænere. I forhold til det sportslige var det blandet. Vi fik de kampe, som vi gerne ville have, men ikke helt det produkt, som vi havde håbet på” fortæller Kjeldsen.
Næste opgaver for de to mandskaber er for U15 vedkommende på lørdag, hvor FC København venter hjemme, og for U13 gælder det Farum BK på udebane på søndag.
Turneringsopsummering:
Dag 1
Både U15 og U13 skulle starte deres turnering mod det stærke Olympiacos FC hold. U15 spillede 1-1 efter at have ført helt indtil det 6. tillægsminut. U13 tabte knebent 2-1 efter at have startet med lidt for meget respekt for et fint græsk hold.
U15’s anden kamp var mod AEZ Champios fra Cypern, og her blev til en 2-0-sejr.
Begge hold var derfor ude i nogle puljefinaler, hvor point var krævet, hvis man gerne vil med i det sjove selskab.
Dag 2
U13 startede dagen med at slå FC Tirana med 1-0 på en flot herrefight.  Desværre sluttede holdet af med et 2-0-nederlag mod Panionios. I første halvleg var der ellers muligheder for at bringe sig i front, men disse blev der ikke scoret på. Det udnyttede Panionios med to scoringer i anden halvleg. Dermed endte U13 på tredjepladsen i gruppen, og de skulle spille om placeringerne fra 9-12.
U15 skulle følge op den fine start på turneringen, som de havde fået dagen forinden, hvor de skulle spille puljefinale mod Panionios FC.
Holdet var i kontrol og kreerede også chancer nok i første halvleg til at kunne have bragt sig i front. Uskarpheden blev imidlertid straffet kortvarigt inde i anden halvleg, da Panionios fik deres første chance i kampen – desværre med assist fra en Lyngby-fod og dermed scoring i et tomt mål. Til trods for et par rigtig store tilbud mod slutningen, så lykkedes det ikke at score.
Begge hold skulle derfor spille om placeringerne 9-12
Playoffs
U13 vandt dagens kamp med 2-0 mod ASAK fra Grækenland, i en kamp hvor man havde kontrol over begivenhederne.
U15 vandt 5-1 mod rumænske ACS Juniorul, hvor holdet viste ingen nåde til modstanderen, og de var meget effektive på deres chancer.
9/10-pladsen
U15 tabte sidste kamp med 2-1 mod græske Panachaiki FC i en kamp, hvor holdet dominerede, men de blev straffet af nogle effektive grækere. Derfor endte U15 som nummer 10 i deres række.
U13 skulle op imod græske Aris, og de vandt med hele 4-0, hvor de spillede en flot kamp, og det var en god måde at runde turneringen af på. Dermed blev U13 nummer 9 i turneringen.
Læs også: Seks point i tre kampe for ungdomsholdene
Læs også: Inviation til fandebat med Friends of Lyngby og Thomas Nørgaard

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products